Da har hvalpene flyttet ned i køkkenet/spisestuen til os andre men det skete ikke med en gang. I den første uge havde vi hvalpekassen oppe på soverommet for at Mysla skulle få lidt fred og for at vi kunne kontrollere ham vores 2,5 år gamle William som jo har været forelsket i de små fra dag en. Men efter første uge hvor vi kun så Mysla når hun havde tid til at komme ned og når hun skulle ud en tur, blev hun mere og mere selskabelig så da besluttede jeg og ta hvalpene ned i en lille kasse så hun ikke skulle løbe op og ned mellem dem og os hele tiden.
Ja kassen var jo ikke af den store slagsen men den gik for en lille stund og Mysla var fornøjet, men slap dem ikke af syne i den time de var nede.
Som dere ser så er Mysla ganske mørk rundt pupperne og det er kommer efter at hun fik hvalpene, det er sikkert noget hormonelt men i alle fald så smitter det af i fjesene til de små, så på deres hvide aftegninger har de en lidt rødlig farge som ikke var der lige da de blev født. Jeg går ud fra at det går væk nu når de skal til og spise fast føde.
Her er det nr 2 som har fundet sig en “behagelig” stilling for en lille lur.
To gode brødre :)
Alle hygger sig!
Siden den grønne kasse var alt for lille fandt vi en flyttekasse som har fungerede meget bedre! Den var heller ikke stor men det var nok for en stund for så kunne vi bare ta hvalpene med op i den rigtige kasse når vi synes at både de og Mysla havde fået nok.
Her bliver der hygget i kassen og hvalpene har fået en masse nye lyde og lugte med sig i en tryg lille verden ikke langt fra mor.
Alle kan vel trenge en lille lur. Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
Selv når mor var ude og tisse var der fred. Herligt :)
Halløj er der nogen derude?
Men så kom endelig dagen da den rigtige kasse kom ned, da var hvalpene 2 uger gamle.
Alt ånder fred og ingen fare.
Mysla er fortrolig med at hele det lille hjem er flyttet ned til os andre og det er dejlig at kunne følge med på de små næsten hele tiden. Maiken vores anden hund synes at de små er spænnende men hun går ikke særlig tæt hen til kassen endnu.
Her er Storebror Axel endelig kommet på banen. Interessen for de små har været ganske fraværende den første tid da de stadig lignede på “kaliler” men nu som de virkelig begynder og ligne små søde dunbolde kan selv ikke han stå imod :)
Lillebror under skarpt opsyn. Han er utrolig kærlig med hvalpene men han får ikke lov og være alene med dem! Lysten til at kose og klemme er af og til lidt vel voldsom selv om det er godt ment.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar